Generalforsamling 2023

Årets generalforsamling blev afholdt d. 28. marts 2023 med over 100 deltagere.

Eftermiddagen startede med et spændende oplæg fra Mikael Vest, der fortalte, hvordan virksomheder laver en vinderstrategi. Vidste du, at din virksomhed er nødt til at følge med de forandringer, der sker i verden? Og har du helt styr på, hvordan din virksomhed ser ud om 3 år, og hvilke tiltag der er nødvendige for at nå dertil? Det er bare nogle af de ting det kræver, for at have en vinderstrategi. 

Generalforsamling Business Viborg

Generalforsamling Business Viborg
Efterfølgende bød vores formand Martin Pedersen velkommen til generalforsamlingen. Martin fortalte om de mange aktiviteter, der er gang i hos os. Eksempelvis Energibevægelsen, Metalklyngen, Start Up Green, netværksaktiviteter og meget andet. Martin præsenterede også det stærke team, der står bag Business Viborg!

Som noget nyt i år havde deltagerne en lille diskussionsøvelse ved bordene. Her skulle hvert bord drøfte, hvad vi hos Business Viborg gør godt, hvad foreningen kan blive bedre til, og hvordan medlemmerne får mere ud af deres medlemskab. Hvis du har input, er du velkommen til at tage fat i os!

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg og blev genvalgt uden modkandidater:

Henrik Lund, Lund Byggefirma

Tobias Ejlskov, Ejlskov Design

Karsten Lindberg, Viborg Ingeniørerne A/S

Adrian Tresogolavic, Mercantec

Du kan se vores bestyrelse her: https://businessviborg.dk/om-os/bestyrelse/