Vær med til at vise Viborg frem!

Vil du vise din virksomhed frem, og vise de muligheder som Viborg tilbyder? Så skal du med på Hi-messen 2019.

VIBORGegnens Erhvervsråd har en 100 kvm. stor ’Viborg stand’ på Skandinaviens største teknologi-og industrimesse, hvor virksomheder fra Viborg Kommune har mulighed for at blive en del af denne ’Viborg stand’.

Standen bliver et samlingssted for virksomheder fra hele kommunen, og formålet er at promovere virksomhederne og vise de 20.000 besøgende på messen, hvilke muligheder Viborg tilbyder.

På standen vil der være en barista fra Peter Larsen kaffe, og der skal foregå forskellige aktiviteter, så de besøgende ikke kun får stukket en folder i hånden.

Du får dermed mulighed for at vise din virksomhed frem blandt de mange tusinde besøgende og skabe nye forretningsnetværk samtidig med, at du er med til at promovere Viborg.

Succes!
VIBORGegnens Erhvervsråd havde en lignende stand i 2017, som blandt andet G.A. Hansen A/S var en del af. Salgsdirektør hos G.A. Hansen A/S, Finn Christensen, udtaler at de havde flere succesoplevelser til messen i 2017, hvor de blandt andet fik 30-35 nye kundekontakter, der kunne være interessante emner. Samtidig var flere fra den bestående kundekreds forbi for at få en snak.
- Vi havde ikke forventet at få så meget ud af messen, som vi gjorde, og derfor har vi selvfølgelig sagt ja til at deltage igen i år, fortæller Finn Christensen. 

Information om messen
Hi-messen er et samlingspunkt for hele industrien, hvor netværk, inspiration og viden er i højsædet. For 2.000 kr. pr. kvm., eksklusiv moms, kan du være med til vise din virksomhed frem og promovere Viborg. Messen foregår 1.-3. oktober i Messecenter Herning, og tilmelding er først til mølle. 

Kontakt Ole Hylleberg på 24 85 84 62, hvis det har vakt din interesse!

Læs faktaark om fællesstanden her