Har du fokus på de rigtige områder i din virksomhed?

Med en gennemgang af VækstHjulet, som VIBORGegnens Erhvervsråd giver en introduktion til på et værktøjskursus d. 30. januar 2019, får du mulighed for at få overblik over din virksomhed og blive klædt på til fremtidens udfordringer

På værktøjskurset bliver du introduceret til værktøjet ”VækstHjulet”, og du vil skulle arbejde med kortlægning af din egen virksomhed og ud fra kortlægningen udarbejde en aktionsplan.

Et simpelt 360° perspektiv - Alle aspekter af virksomheden - samlet i én værktøjskasse
VækstHjulet er designet ud fra idéen om, at alle virksomheder – i alle brancher og livsstadier – har fire grundlæggende udfordringer:

De skal skabe et attraktivt Forretningskoncept, opbygge en stærk Organisation, udvikle varige Kunderelationer og samtidig sikre en profitabel Virksomhedsdrift.

- Alle erhvervskonsulenter hos VIBORGegnens Erhvervsråd er certificeret i VækstHjulet, og vi bruger som udgangspunkt altid værktøjet i vores vejledninger, da det er fantastisk til at skabe overblik over den enkelte virksomhed og alle de beslutninger, der tages hver dag, siger erhvervskonsulent Ole Hylleberg fra Erhvervsrådet. Vi er altid klar til at kigge forbi og hjælpe virksomhederne i Viborg Kommune med at danne et overblik over virksomheden ud fra VækstHjulet, så de kender næste skridt i virksomheden. Så tøv ikke med at kontakte os, slutter Ole Hylleberg.

Indlægsholder på værktøjskurset er ingen ringere end den internationalt anerkendte grundlægger af VækstHjulet, David Madié. Kurset afholdes hos LMO i Viborg, og tilmelding til VIBORGegnens Erhvervsråd er nødvendig på ver.dk/arrangementer

Yderligere information om pressemeddelelsen fås ved henvendelse til erhvervskonsulent Ole Hylleberg, tlf. 87255151 – olh@ver.dk