Vil du være med til at udvikle og samle erhvervslivet i Viborg Kommune?

Så er du måske den dygtige og engagerede praktikant, vi søger hos VIBORGegnens Erhvervsråd?

Om jobbet:

Dine primære opgaver vil være indenfor projektstyring, analyse og administration, der er vigtige områder for VIBORGegnens Erhvervsråd. Erhvervsrådet har mere end 50 arrangementer om året, driver syv erhvervsnetværk og betjener 650 medlemsvirksomheder. Opgaverne er bl.a.:

  • Aktivitets-, medlems- og tilfredshedsanalyser, herunder dataindsamling, validering og fremlæggelse af konklusion for dine kolleger hos Erhvervsrådet.
  • Projektstyring og praktik i fbm udvalgte arrangementer for medlemmer af VIBORGegnens Erhvervsråd.
  • Deltagelse i udvalgte events, hvor du er med til at tage imod deltagere fra erhvervslivet.
  • Du vil indgå i VER-teamet og vil derfor også komme til at arbejde med diverse ad hoc opgaver, primært indenfor administration, medlemsservice og kommunikation.

Din praktikperiode skal være fra januar 2020 og minimum 4 måneder frem, fordelt på 4 dage om ugen.

Om dig

  • Du er i gang med at uddanne dig til administrations- eller markedsføringsøkonom
  • Du er velformuleret og god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk
  • Erfaring med Excel vil være en klar fordel, da det er et væsentligt værktøj hos os
  • Du arbejder struktureret med dine opgaver og styrer projekter sikkert fra start til slut 
  • Du står ikke tilbage for at gribe telefonen og tale med vores medlemmer og samarbejdspartnere
  • Du interesserer dig for erhvervslivet i Viborg Kommune og trives med at møde nye mennesker

Om os

VIBORGegnens Erhvervsråd er en non-profit medlems- og netværksorganisation, der samler og udvikler erhvervslivet i Viborg Kommune. Det sker via sparringsmøder med virksomheder og iværksættere, Væksthjulsforløb, ledernetværk, erfagrupper inden for digitalisering, eksport og online tilstedeværelse, kurser, seminarer og Award Show.

Vi har et tæt samarbejde med andre store aktører, inden for erhvervsudvikling, både lokalt, nationalt og internationalt. Vi er 650 medlemsvirksomheder og 11 ansatte. Du finder os i Erhvervenes Hus, midt i Viborg, og på www.ver.dk

Kontakt:

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til erhvervskonsulent Merethe Wrang, mewr@ver.dk, senest d. 23. september 2019. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe på tlf. 2084 7863 (man-tors).

Vi ser frem til at læse, hvorfor netop du er den rigtige praktikant for os.