Få styr på digitalisering en gang for alle!

Vi kan ikke komme uden om, at digitalisering er i højsædet. Vi lever i en verden, hvor alt bliver mere og mere digitalt, men det er ikke altid lige let at navigere i som virksomhed. Det gør VIBORGegnens Erhvervsråd noget ved.

Der er et stort potentiale inden for digital forretningsudvikling og digitalisering generelt. Det kan tilgodese både kunder og virksomheden selv.

Der findes et utal af forskellige digitale teknologier, metoder og værktøjer, som kan bruges til at optimere virksomheder inden for digitalisering. Men hvilke skal man lige vælge? Når der arbejdes med digitalisering, kan det både være digitale strategier og processer, men det kan også være den digitale kultur og organisation. Derudover er det også essentielt at involvere kunder og samarbejdspartnere i en fælles digital udvikling, for at blive endnu mere skarp på optimering af digitalisering.

Vi har spurgt CEO Morten Vammen, hvordan de arbejder på at gøre den nystartede virksomhed Classic Parts Passion 100% digital.
- Hos Classic Parts Passion bruger vi teknologien til at gøre det både lettere og bedre at handle hos, samtidig med at teknologien eksempelvis hjælper med at spare tid internt” fortæller Morten Vammen.

Besøg af forsker og tidligere strategisk rådgiver 25. april
Annabeth Aagaard er lektor og centerdirektør for Centre Business Development på Århus Universitet, hvor hun forsker i strategisk forretningsudvikling, digitale og bæredygtige forretningsmodeller samt innovationsledelse. Hun har 25 års erfaring som leder, forsker og strategisk rådgiver, og hun har derfor en stor viden om digitalisering og forretningsudvikling.

VIBORGegnens Erhvervsråd får besøg af Annabeth Aagaard den 25. april til arrangementet ’Sæt strøm til din virksomhed’, hvor der vil være fokus på, hvordan du og din virksomhed kan arbejde målrettet med digitale teknologier til udvikling af jeres forretning, processer, services og produkter. Du vil få inspiration og de rette værktøjer til at optimere din virksomhed, så du kan få styr på digitalisering en gang for alle.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her