Innovativ arbejdskraft til fremtidens virksomheder

Entreprenørskabsmesse HHX
HHX elever fra Viborg Handelsgymnasium præsenterer deres idé for dommerne

VIBORGegnens Erhvervsråd ønsker at øge samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv. Ligeså ønsker VIBORGegnens Erhvervsråd at udvikle flere iværksættere og unge mennesker med et innovativt mindset, der kan komme virksomhederne til gode på længere sigt. Begge dele skaber stor værdi for begge parter.

Derfor deltog VIBORGegnens Erhvervsråd forleden ved intern entreprenørskabsmesse på Viborg Handelsgymnasium, hvor en række lokale erhvervsfolk var inviteret med som dommere.

Vi blev præsenteret for alt lige fra en digital platform til matching af investorer og iværksættere, til et deleøkonomisk rengøringskoncept, genbrugelig make-up emballage og unikke tasker syet af genbrugsmaterialer.

Flere af de deltagende teams havde lavet markedsundersøgelser og været i dialog med lokale virksomheder om udvikling af deres idé, hvilket tydeligt havde løftet de enkelte teams og gjort dem mere konkurrencedygtige forud for den Nationale Entreprenørskabsmesse i Odense, som flere af dem skal deltage i til februar 2019.

VIBORGegnens Erhvervsråd vil gerne sige tak til følgende lokale erhvervsfolk for at deltage som dommere:

  • Tina Weilert, InSource
  • Moe Abdularahim, Lampa ApS
  • Michael Krogh Sørensen, Cimber Trading
  • Maja Wistiesen, Lopper med Nostalgi
  • Jakob Harrestrup, Keydesign

Du kan også være med
Vil du gerne være den næste, vi spørger om at bidrage til et lignende event? Så er du mere end velkommen til at kontakte erhvervs- og iværksætterkonsulent Anne Christine Forum Harritz, acf@ver.dk - tlf. 50434664.