Early Warning

Oplever du, at din virksomhed kommer i en krisesituation? Har du en fornemmelse af, at du er på vej ud i økonomiske vanskeligheder? – så kan du hente hjælp hos Early Warning!

Ejer man en virksomhed i krise, er man ofte også personligt i krise. Man mister overblikket, forsøger lidt på må og få, håber det bedste, men situationen bliver stille og roligt værre og værre, uden at man får noget gjort ved det.

Derfor er det afgørende at kontakte Early Warning så tidligt som muligt. Det betyder, at der er langt flere handlemuligheder, end hvis du kommer sent.

Sådan fungerer Early Warning
Den uvildige assistance til virksomhederne foregår fortroligt og er gratis for virksomheden.
Ordningen kombinerer frivillige rådgivere og professionelle konsulenter og består i dag af godt 120 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er meget kompetente folk – ofte ledere/virksomhedsejere med erfaring fra egen virksomhed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise.

Sådan foregår samarbejdet
Du kontakter VIBORGegnens Erhvervsråd, der så hurtigt som muligt aftaler at besøge dig i din virksomhed sammen med en Early Warning konsulent. Formålet med besøget er at få et overblik over situationen og få skitseret hovedpunkterne i en plan, som kan bringe dig videre.

Læs mere på www.earlywarning.dk

Sidst opdateret: 15.02.2017