Henrik Hansen, Erhvervsdirektør

Positionering og markedsføring af Viborg som erhvervskommune er overskriften på Henriks primære virke.
Som Erhvervsdirektør i landets næststørste og 9. mest folkerige kommune er der mange interesser at varetage – og mange forskellige platforme, hvor Henrik agerer repræsentant for det samlede erhvervsliv i Viborg Kommune.

Udover den daglige ledelse af erhvervsrådet samt den løbende dialog med Byrådet og kommunens administration, sidder Henrik aktuelt med i forskellige komiteer og bestyrelser, der har tæt forbindelse til de aktuelle udfordringer og de satsninger, som erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner og Viborg Kommune står bag. Det gælder bl.a. Henriks virke som sekretariatschef for Hærvejskomitéen samt bestyrelsesposter i Center For Industri, Arsenalet – Viborgs samlingspunkt for animationsvirksomheder samt Agro Business Innovation med base i Agro Business Park i Foulum.
Derudover sidder Henrik også i bestyrelsen for Dansk Erhvervsfremme (DEF) med mulighed for at påvirke den nationale dagsorden inden for erhvervsudvikling.

Henrik har desuden kontakt til en række samarbejdspartnere – partnere som er afgørende aktører for vedvarende at kunne udvikle virksomheder og det generelle erhvervsklima i Viborg Kommune.
Endelig er Henrik tilgængelig for pressen, når der skal bringes perspektiv og nuancer ind i den aktuelle erhvervsdebat - såvel lokalt, regionalt som nationalt.

Sidst opdateret: 24.03.2015