Stempling af ATA Carnet

VIBORGegnens Erhvervsråd afstempler oprindelsescertifikater og ATA Carnet’er på vegne af Håndværksrådet.

Et ATA Carnet er et varepas, som gør det let at få vareprøver eller udstyr i forbindelse med messer, varedemonstrationer eller byggeopgaver over grænserne told- og afgiftsfrit. Det erstatter således ind- og udførselspapirer og overflødiggør sikkerhedsstillelse for told og afgifter på de fleste af Danmarks vigtigste markeder uden for EU.

Benyttelse af et ATA Carnet giver flg. fordele:

  • Der skal ikke betales told/afgifter eller stilles sikkerhed/ depositum for indførte varer/fagligt udstyr i udlandet.
  • Der skal ikke udfyldes nogen form for toldblanketter.
  • Det er ikke nødvendigt at benytte udenlandske speditører til at ordne de omstændelige toldformaliteter.
  • Carnet’et giver hurtig og gnidningsløs toldekspedition for varer og fagligt udstyr, som passerer over grænserne.

Oprindelsescertifikat—Certificate of Origin
Handler du med udlandet, møder du ofte krav fra kunden om fremvisning af dokumentation for dine vares oprindelse. Dette gælder især ved handel med Fjern- eller Mellemøsten.

Et oprindelsescertifikat giver følgende fordele:

  • Varernes oprindelse er verificeret.
  • Varerne kan importeres til en lavere afgiftssats

Påtegninger
På samme vis som med Oprindelsescertifikater, kan du møde krav fra din udenlandske kunde om at få påtegnet din handelsfaktura, prislister og lign.
Dette kan vi ligeledes hjælpe dig med.

Via medlemskab af VIBORGegnens Erhvervsråd får du 25% rabat på disse eksportdokumenter.

VIBORGegnens Erhvervsråd ekspederer ATA Carnet'er fra dag til dag inden for vores åbningstid man.-tors. kl. 8.00-16.00 og fre. kl. 8.00-15.00.

Kontakt Vibeke Møller for yderligere information tlf. 8725 5151 – ver@ver.dk

Find ansøgningsformular, huskeliste, landeliste (lande, der er med i ATA Carnet-ordningen) på Håndværksrådets hjemmeside.

Sidst opdateret: 15.02.2017